.jpg)
Netværket bil.hmi.dk er et fagligt forum for terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §114 dvs. støtte til køb af bil til personer med nedsat funktionsevne. Formålet med netværket er at stille en platform til rådighed, så deltagerne får: • Let adgang til videns- og erfaringsudveksling. • Let adgang til samlet information på området. • Let adgang juridisk bistand. Med netværket ønsker Hjælpemiddelinstituttet at bidrage til et højt fagligt niveau og en effektiv sagsbehandling hos kommunerne inden for servicelovens §114. 
Else Marie Hansen er faglig ansvarlig for bil.hmi.dk Nye priser fra 2010 Prisen for et års abonnement afhænger af kommunens størrelse. Alle kommuner betaler et grundbeløb på 2500 kroner årligt plus fem øre pr. indbygger. For virksomheder og ikke-kommunale institutioner er prisen for et års abonnement 2500 kr.
Abonnementet giver adgang til medlemskab for alle den juridiske enheds medarbejdere. En juridisk enhed, fx. en kommune, defineres ved et CVR-nummer. Som medarbejder skal du tilmelde dig individuelt, og du får dit eget brugernavn og adgangskode til netværket. |